01.12.11. Legeplads i Skælskør

in
playscapes laver legeplads i Skælskør
01.12.11

Legepladsen i Skælskør, designet af playscapes, skal sætte krop og tanke i bevægelse.

”Landskabsarkitekterne hos Mangor & Nagel har bedt os om at designe og opfører dele af legepladsen til det nye udeareal omkring Skælskør Boligselskab afd. 12 og 13” fortæller Per Stokbro, technical Director i playscapes . ”De gamle legepladser var nedslidte og de fysiske rammer meget traditionelle, så vi ønsker at designe og opføre elementer der udfordrer børn og voksnes fantasi, skaber uforudsigelighed og kreativitet; både når der er vild leg og stille refleksion – og så skal elementerne selvfølgelig laves, så de er holdbare.”

playscapes er nu i gang med at designe to betonskulpturer og ét klatrestativ i rustfrit stål, der alle passer til omgivelserne. Elementerne bliver, i tråd med playscapes’ andre elementer, et opholdssted, hvor mennesker og idéer kan udvikle sig; et sted der sætter krop og tanke i bevægelse. For brugerne bliver der mulighed for at benytte elementerne til en lang række forskellige aktiviteter, alt efter hvad den enkelte har lyst til. Man kan blandt andet ligge, sidde, skate, hvile, hoppe, løbe, lege, drømme, samtale, og hvad der ellers falder én ind.