20.01.12. Et Globalt Produkt
En tur til Billund
De tre møder, hvoraf de første to allerede er løbet af staben, bliver holdt i Billund hos Modulex, der arbejder med moderne skiltning på det internationale plan og derfor står for hardwaren til ’Det Digitale Maleri’. Det er derfor også via Modulex’ store netværk, at distributørerne er blevet håndplukket til at opleve og vurdere maleriets muligheder på det internationale marked.
På de to første møder, var det tydeligt at ’Det Digitale Maleri’ satte tanker i gang hos de tilstedeværende om mulighederne for afsætning inden for både offentlige og private organisationer. Man mente især maleriet vil passe godt ind i på sygehuse, plejehjem og hospicer. Ligeledes kunne distributørerne let forstille sig, at det digitale maleri kan gøre sig godt inden for forskellige private erhverv, hvor både medarbejdere og kunder kan nyde glæde af det.
Et universelt produkt
De mange afsætningsmuligheder afspejler netop dét, der er det særlige ved Det Digitale Maleri. Begrænsningerne er få for denne fusion mellem kunst og teknik, og mulighederne er mange, både i Danmark og i udlandet. Grunden hertil er produktets universelle karakter, der gør, at begrænsninger såsom sprog, tekst og kulturelle illustrationer ikke spiller ind.
Distributørerne rejser til Danmark fra blandt andet Holland, Tyskland og Frankrig, og der forklares derfor på engelsk om produktet. Opgaven er lagt i hænderne på Charlotte Prang, Creative Director i playscapes, der skal forklare baggrunden for maleriet, samarbejdet med Odense Universitetshospital samt mulighederne for brugen af det digitale maleri i fremtiden.
I den nærmeste fremtid vil der være flere af sådanne distributørmøder, samt en større messe i USA, hvor det digitale maleri skal vises frem.
